Jeg er SÅ god til at købe frugt. Virkelig. Og det er så pænt, når det står der. Men det med at få det SPIST, det kan godt være lidt svært. Og så stod jeg der, og kiggede på en træt mango og tænkte at jeg måtte finde på noget jeg kunne lave af den (hvilket minder mig om at jeg har en fantastisk opskrift på mangois..) - nå men, det blev til mangochutney.
1 moden mango
1 lille løg i tern
75 gr. sukker
1/2 tsk salt
1 tsk hel koriander
1 tsk hel fennikel
1 tsk hel kardemomme, gokket
1 dl æblecidereddike
Skræl mangoen og skær den i tern og kog hele molevitten sammen i en gryde under låg i ca 20 minutter. Tag låget af og reducer til passende chutney-konsistens.
Jeg elsker at lave mad. Og spise det. Det er vigtigt for mig at spise varieret (det er også meget sjovere) og at der står henholdsvis fiske- og vegetarretter på bordet mindst en gang om ugen. Jeg laver lige gerne indisk, thailandsk, vietnamesisk, italiensk, græsk og arabisk mad, og jeg kan godt lide at lave 'tema-uger' og fordybe mig i et køkken i en periode. Her er mine bedste opskrifter! Hvis der ikke er angivet andet, er opskrifterne til 4/5 personer – MED tilbehør.
mandag den 19. januar 2015
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar