Her er opskriften på en mild og venlig tomatsuppe. Kartoflen (og fløden) giver den en cremet og mild smag og gør suppen knapt så 'tomatet' som en klassisk tomatsuppe.
1 løg
2 store kartofler (eller en bagekartoffen)
1/2 dl frisk oregano (ikke hakket)
2 laurbærblade
1 fed hvidløg
1 ds. hakkede, flåede tomater
4 dl fond
1 dl fløde
olie, salt, peber
Hak løget fint, og skær kartoflerne i små tern (1/2 cm x 1/2 cm). Varm olien op i en gryde og kom kartofler, løg, laurbærblade og frisk oregano ned i. Tilsæt lidt salt og peber, og steg grøntsagerne under jævnlig omrøring i ca. 10 minutter. Tilsæt presset hvidløg, og derefter flået tomat og fond. Lad det hele koge under låg i 20-30 minutter. Fisk laurbærbladene op, og blend suppen let med en stavblender. Tilsæt fløde og smag til med salt, peber og evt. en smule citronsaft.
Jeg elsker at lave mad. Og spise det. Det er vigtigt for mig at spise varieret (det er også meget sjovere) og at der står henholdsvis fiske- og vegetarretter på bordet mindst en gang om ugen. Jeg laver lige gerne indisk, thailandsk, vietnamesisk, italiensk, græsk og arabisk mad, og jeg kan godt lide at lave 'tema-uger' og fordybe mig i et køkken i en periode. Her er mine bedste opskrifter! Hvis der ikke er angivet andet, er opskrifterne til 4/5 personer – MED tilbehør.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar