Her er opskriften på en supercremet sorbet med en fin smag af passionsfrugt, limeskræl og vanilje. Det er æggehviderne der kommes i den halvfrosne sorbet som giver den cremede konsistens.
2 dl tropisk juice (jeg brugte en fra innocence med mango)
2 dl rørsukker
5 passionsfrugter
1/2 lime - skræl og saft
1 vaniljestang
1 1/2 æggehvide (pasteuriseret)
Kog juice og sukker op til sukkeret er helt smeltet. Skrab kernerne og indmaden ud af passionsfrugterne, og giv det hele et opkog og lad det trække i mindst en halv time. Si frugtkernerne fra, og sørg for at så meget så muligt af frugtkødet kommer ned i væsken. Tilsæt fintrevet skræl af 1/2 lime og smag til med saften. Frys sorbetmassen på ismaskine, og når den er halvfrossen tilsættes en hvidpisket (men ikke stiftpisket) æggehvide. Frys massen færdig og kom den i en fryseegnet beholder.
Du kan også lave sorbet uden ismaskine, kom den i en fryseegnet beholder og pisk den godt igennem hver hele og dernæst halve time. Når konsistensen er som slushise tilsættes æggehviden og det piskes godt igennem. Frys færdig.
Jeg elsker at lave mad. Og spise det. Det er vigtigt for mig at spise varieret (det er også meget sjovere) og at der står henholdsvis fiske- og vegetarretter på bordet mindst en gang om ugen. Jeg laver lige gerne indisk, thailandsk, vietnamesisk, italiensk, græsk og arabisk mad, og jeg kan godt lide at lave 'tema-uger' og fordybe mig i et køkken i en periode. Her er mine bedste opskrifter! Hvis der ikke er angivet andet, er opskrifterne til 4/5 personer – MED tilbehør.
onsdag den 4. januar 2017
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar