Jeg har, vil den regelmæssige læser nok have opdaget, en stor svaghed for at kaste mig over en frugt - blommer f.eks. eller æble og lave alle mulige desserter af det. Denne gang nåede jeg ikke så langt, jeg løb nemlig tør for passionsfrugter (!) så planlagt passionsfrugtsirup og passionsfrugtshot måtte udgå, og jeg måtte nøjes med passionsfrugtsorbet og denne flødeis. De smager ret forskelligt og komplimenterer hinanden godt.
1 dl æblejuice
1 dl sukker
5 passionsfrugter
1/4 dl piskefløde
2 æggeblommer
Kog æblejuicen op med sukker til sukkeret er smeltet, og skrab kerner og frugtkød ud af alle passionsfrugterne og kom det ned i. Lad det koge op, og lad det trække under låg til det er kølet helt af. Si nu kernerne fra, sørg for at få så meget af frugtkødet ned i væsken så muligt.
Pisk æggeblommer og piskefløde på en gang (i en skål) til passende stiv konsistens, og vend passionsfrugtblandingen ned i. Sørg for at det er vendt godt sammen og frys det på ismaskine. Kom massen i en fryseegnet beholder og frys den ned. Hvis du ikke har en ismaskine, så sørg for at blande massen godt rundt hver hele og så hver halve time, så den ikke deler sig i to. Bliv ved indtil konsistensen er som tyk grødis.
Jeg elsker at lave mad. Og spise det. Det er vigtigt for mig at spise varieret (det er også meget sjovere) og at der står henholdsvis fiske- og vegetarretter på bordet mindst en gang om ugen. Jeg laver lige gerne indisk, thailandsk, vietnamesisk, italiensk, græsk og arabisk mad, og jeg kan godt lide at lave 'tema-uger' og fordybe mig i et køkken i en periode. Her er mine bedste opskrifter! Hvis der ikke er angivet andet, er opskrifterne til 4/5 personer – MED tilbehør.
fredag den 6. januar 2017
Passionsfrugtflødeis
onsdag den 4. januar 2017
Passionsfrugtsorbet med lime og vanilje
Her er opskriften på en supercremet sorbet med en fin smag af passionsfrugt, limeskræl og vanilje. Det er æggehviderne der kommes i den halvfrosne sorbet som giver den cremede konsistens.
2 dl tropisk juice (jeg brugte en fra innocence med mango)
2 dl rørsukker
5 passionsfrugter
1/2 lime - skræl og saft
1 vaniljestang
1 1/2 æggehvide (pasteuriseret)
Kog juice og sukker op til sukkeret er helt smeltet. Skrab kernerne og indmaden ud af passionsfrugterne, og giv det hele et opkog og lad det trække i mindst en halv time. Si frugtkernerne fra, og sørg for at så meget så muligt af frugtkødet kommer ned i væsken. Tilsæt fintrevet skræl af 1/2 lime og smag til med saften. Frys sorbetmassen på ismaskine, og når den er halvfrossen tilsættes en hvidpisket (men ikke stiftpisket) æggehvide. Frys massen færdig og kom den i en fryseegnet beholder.
Du kan også lave sorbet uden ismaskine, kom den i en fryseegnet beholder og pisk den godt igennem hver hele og dernæst halve time. Når konsistensen er som slushise tilsættes æggehviden og det piskes godt igennem. Frys færdig.
2 dl tropisk juice (jeg brugte en fra innocence med mango)
2 dl rørsukker
5 passionsfrugter
1/2 lime - skræl og saft
1 vaniljestang
1 1/2 æggehvide (pasteuriseret)
Kog juice og sukker op til sukkeret er helt smeltet. Skrab kernerne og indmaden ud af passionsfrugterne, og giv det hele et opkog og lad det trække i mindst en halv time. Si frugtkernerne fra, og sørg for at så meget så muligt af frugtkødet kommer ned i væsken. Tilsæt fintrevet skræl af 1/2 lime og smag til med saften. Frys sorbetmassen på ismaskine, og når den er halvfrossen tilsættes en hvidpisket (men ikke stiftpisket) æggehvide. Frys massen færdig og kom den i en fryseegnet beholder.
Du kan også lave sorbet uden ismaskine, kom den i en fryseegnet beholder og pisk den godt igennem hver hele og dernæst halve time. Når konsistensen er som slushise tilsættes æggehviden og det piskes godt igennem. Frys færdig.
søndag den 1. januar 2017
Indonesisk mussaman med oksekød, ananas og jordnødder
Det er januar, og det medfører hos mig en akut trang til krydret og/eller frisk mad. Her er en indonesisk version af mussaman - med ananas og jordnødder. Hvis du har en mussamankarrypasta på køl, så kan du bruge den eller en færdiglavet eller lave den som nedenfor.´
Karrypasta
1 spsk. hel koriander
1 tsk. spidskommen
2 hele kardemommekapsler (frøene taget ud)
3 skalotteløg eller to små løg
2 fed hvidløg
3 stilke citrongræs, kun den nederste hvide del
1/2-1 rød chili efter smag
2 spsk. vand
2 spsk. olie
1/2 tsk. friskrevet muskatnød
1/3 tsk kanel
2 spsk fiskesauce
1 spsk. friskrevet ingefær
1 kg. oksekød i tern
1/2 dl. tamarindvand (udblød ca. 1 spsk. tamarind i vand, og si væsken ned i - eller brug saft af 1/2 lime, hvis du ikke har tamarind
1 spsk. sukker
4 kaffir limeblade
2 dåser kokosmælk
1 lille dåse annanas
100 gr. jordnødder
olie til stegning, salt
Begynd med karrypastaen. Rist de hele krydderier på en pande til de dufter. Kværn dem. Hak løb og hvidløg og citrongræs fint og kør det til en homogen pasta i en minikakker eller blender. Bland resten af ingredienserne og de ristede krydderier i. Varm lidt olie op i en gryde og steg kødet ved høj varme. Sæt til side. Varm lidt mere olie op, og rist karrypastaen godt uden at brænde den på. tilsæt kokosmælk og sukker og kog det op, og bland det stegte kød ned i, og tamarivandet og limebladene. Lad det koge 30-45 minutter og smag til med sukker, evt. salt og mere chili. Inden servering tilsættes ananas og der drysses med hakkede jordnødder.
Abonner på:
Opslag (Atom)