fredag den 6. januar 2017

Passionsfrugtflødeis

Jeg har, vil den regelmæssige læser nok have opdaget, en stor svaghed for at kaste mig over en frugt - blommer f.eks. eller æble og lave alle mulige desserter af det. Denne gang nåede jeg ikke så langt, jeg løb nemlig tør for passionsfrugter (!) så planlagt passionsfrugtsirup og passionsfrugtshot måtte udgå, og jeg måtte nøjes med passionsfrugtsorbet og denne flødeis. De smager ret forskelligt og komplimenterer hinanden godt.

1 dl æblejuice
1 dl sukker
5 passionsfrugter
1/4 dl piskefløde
2 æggeblommer

Kog æblejuicen op med sukker til sukkeret er smeltet, og skrab kerner og frugtkød ud af alle passionsfrugterne og kom det ned i. Lad det koge op, og lad det trække under låg til det er kølet helt af. Si nu kernerne fra, sørg for at få så meget af frugtkødet ned i væsken så muligt.

Pisk æggeblommer og piskefløde på en gang (i en skål) til passende stiv konsistens, og vend passionsfrugtblandingen ned i. Sørg for at det er vendt godt sammen og frys det på ismaskine. Kom massen i en fryseegnet beholder og frys den ned. Hvis du ikke har en ismaskine, så sørg for at blande massen godt rundt hver hele og så hver halve time, så den ikke deler sig i to. Bliv ved indtil konsistensen er som tyk grødis.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar