Jeg elsker at lave mad. Og spise det. Det er vigtigt for mig at spise varieret (det er også meget sjovere) og at der står henholdsvis fiske- og vegetarretter på bordet mindst en gang om ugen. Jeg laver lige gerne indisk, thailandsk, vietnamesisk, italiensk, græsk og arabisk mad, og jeg kan godt lide at lave 'tema-uger' og fordybe mig i et køkken i en periode. Her er mine bedste opskrifter! Hvis der ikke er angivet andet, er opskrifterne til 4/5 personer – MED tilbehør.
fredag den 10. juni 2016
Kryddersmør
Det smager så godt. Og det er også nemt. Og man kan lave en større portion og fryse ned i mindre stykker så man altid har til sommerens grillbøffer og bagte kartofler. Det smager så meget bedre end det færdigkøbte, blandt andet fordi det er stopfyldt med krydderurter - du kan bruge alt muligt, purløg, basilikum, persille, dild, lidt (men pas på med det) løvstikke - her er en version med kun persille.
250 gr. smør
1/2 bundt bredbladet persille uden stilke
1/2 citron (skallen)
1 lille fed hvidløg
Tag smørret ud af køleskabet. Hvis du er lige så snedig om jeg og altid glemmer at gøre det i god tid, så giv det groft på et rivejern, ned i en skål. Vask persillen, ryst det værste vand af og skær de grove stilke fra. Hak den nu rigtig fint og kom den ned til smørret. Riv citronskrællen meget fint ned i, og pres hvidløget ned. Ælt smør og krydderurter til en homogenmasse og fyld det i en passende beholder. Sæt på køl til det skal bruges. Det holder en 5 dage på køl.
Etiketter:
tilbehør
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar