tirsdag den 28. juli 2015

Vaniljeis med hindbærripple

 


Hvis man skulle gå hen og blive træt af vaniljeis, så er her en dejlig variation - vaniljeis med hindbærripple, altså med en slags indefrosset hindbærkompot i. Det syrlige fra hindbærene og fedmen fra vaniljeisen - og ikke mindst vaniljesmagen - klæder hinanden utrolig godt.

Hindbærkompot:
300 gr. hindbær
1/2 dl appelsinjuice
ca. 150 gr. sukker

Vaniljeis:
1/2 liter piskefløde
4 æggeblommer
6 spsk. rørsukker
1 stang vanilje
Begynd med hindbærkompotten. Selvom man skal være ret venlig for ikke at beskrive hindbær som ret syrlige bær, så er det alligevel vigtigt med noget syre når man laver grød (eller syltetøj) af dem. Kom det hele i en gryde - frosne bær behøver ikke at tøes op først og lad det koge sammen i et par minutter. Smag på det - måske skal der mere sukker i. Køl det helt af.
Til vaniljeisen skal du flække vaniljestangen og skrabe kornene ud i en spsk sukker. Sørg for at de er skilt fint ad. Kom hele molevitten i en røreskål og pisk til det har en konsistens som flødeskum.

Denne is kan du fint lave uden ismaskine - kom halvdelen af vaniljeisen i en egnet beholder, hælk hindbærkompotten over, og slut af med den sidste halvdel. Træk med en gaffel spor, så lagene bliver blandet lidt - men de skal ikke blandes helt sammen. Frys til passende konsistens.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar