søndag den 18. oktober 2015

Rødkål

 
Det her tager måske rekorden for det mest utydelige billeder ever. Jeg har lidt.. udfordringer med at få billeder ud af min android-telefon. Faktisk er vi permanent på stadiet, hvor vi har brug for parterapi. Nå, men rødkål, det passer sig selv, og det smager rigtig godt, og hvis  man får lavet for meget, så kan man bare fryse det ned, så har man noget til en anden god dag. Jeg har nok forholdsvis meget smæk på krydderierne.

1 mellemstort rødkålhoved
25 gr. smør eller andefedt, hvis man har
1 spsk. salt
1 tsk. hel allehånde
1 1/2 tsk. enebær
2 timiankviste
1/2 tsk. kommen
friskkværnet peber
1 dl. æblecidereddike
2 dl ufortyndet ribssaft
1 dl appelsinjuice

Snit rødkålen fint på mandolin eller i hånden. Skær stokken væk. Varm fedstoffet op, og sauter kålen - evt. ad flere omgange med salt, kommen, knuste enebær og allehånde (groft pulver) og friskkværnet peber til den falder sammen. Tilsæt æblecidereddike, saft og appelsinjuice og rør godt rundt. Sæt låg på og lad kålen simre i 45-60 minutter. Smag til.  Måske skal der mere syre i, mere sukkere (saft) eller æblecidereddike? Jeg synes rødkål smager allerbedst dagen efter, så er det som om at det hele går op i en højere enhed med alle smagsnuancerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar