fredag den 30. oktober 2015

Jødekager


Jødekager er noget jeg bager hver jul. Du kan lave dejen og fryse noget af den ned, og bage det af i løbet af december, så får du fornøjelsen af friskbagte småkager flere gange.

Portionen giver knapt 3 bageplader

330 gr. mel
250 gr. smør
200 gr. sukker
1 æggeblomme

1 æggehvide til pensling
3 spsk. sukker
1 spsk. kanel
50 gr. smuttede, finthakkede mandler

Kom sukkeret i din røreskål og riv det kolde smør på et rivejern ned i. Rær det godt sammen og tilsæt så æggeblommen og melet. Rør/ælt det sammen til det akkurat er homogent - jo mere du bokser melet i, jo mindre sprøde bliver småkagerne. Tril til lange stænger på et melet køkkenbord - diameteren skal være 3,5-4 cm. Sæt på køl, eller frys ned. Stængerne skal være gennemkolde og hårde før du kan skære småkager af dem.

Skær tynde skiver af, sæt dem med lidt afstand på en bageplade belagt med bagepapir og pensl dem med æggehvide, drys kanelsukker og mandler på.

Bag ca 8. minutter ved 200 grade varmluft (forvarmet ovn).

Lad dem køle helt af og pak dem i en lufttæt dåse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar