søndag den 8. maj 2016

Kartoffel-porresuppe med bacon


Det er en af favoritsupperne her på matriklen, muligvis fordi jeg enten kommer bacon eller pølsestykker i. En dejlig suppe, særligt om vinteren, men du kan også gøre den forårsagtig ved at røre lidt rygeost (100 gr) i, og servere den med stenbiderrogn.

1 kg. kartofler der koger godt ud
2 porrer
fond eller vand + bouillonterning
2 dl piskefløde
100 gr. bacon
salt, peber, hvid balsamico

Skræl kartoflerne og skær dem i mindre tern. Rens porren godt for jord, skær den i tynde skiver. Kom det hele ned i gryden og dæk det næsten med vand. Lad det koge i 20-30 minutter til kartoflerne er møre. Hvis du er i tvivl om der er for meget væske i, så hæld noget fra inden du blender suppen. Kartoffelsuppe skal være ret tyk og ikke pjasket. Blend suppen fint og tilsæt fløden undervejs. Smag til med salt, peber og eventuelt en skvæt hvid balsamico.

Steg baconternene sprøde og drys dem over. Server evt. med rugbrødschips eller med et godt stykke brød med smør (du KAN selvfølgelig også vælge et kedeligt stykke toastbrød..)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar