Jeg elsker at lave mad. Og spise det. Det er vigtigt for mig at spise varieret (det er også meget sjovere) og at der står henholdsvis fiske- og vegetarretter på bordet mindst en gang om ugen. Jeg laver lige gerne indisk, thailandsk, vietnamesisk, italiensk, græsk og arabisk mad, og jeg kan godt lide at lave 'tema-uger' og fordybe mig i et køkken i en periode. Her er mine bedste opskrifter! Hvis der ikke er angivet andet, er opskrifterne til 4/5 personer – MED tilbehør.
mandag den 14. september 2015
Pasta med kødboller
Pasta med kødboller er en dejlig ret, og selvom der nærmest er de samme ting i som der er i pasta med kødsauce, så smager det bare... anderledes. Og bedre. Og så er det lidt hyggeligt at sidde og spise. Hvis du har lyst, kan du lave pesto, tomatsauce og pasta selv - hvis ikke, så køb det færdigt, det bliver alligevel et ualmindelig godt måltid!
500 gr. hakket oksekød
1 løg
1 fed hvidløg
1 æg
1 dl vand eller mælk
2-3 spsk. rasp (eller lidt mindre mel)
salt, peber
Olie til stegning
Hvis du ikke laver tomatsauce selv, så skal du bruge
1 lille dåse koncentreret tomatpure
2 dåser hakkede tomater
2 skalotteløg
1 fed hvidløg
1 tsk salt
1/2 dl æblecidereddike
salt, peber, honning
Frisk pasta
Et glas pesto
Hak det første løg, rør det sammen med oksekød, presset hvidløg, æg, væske og rasp og smag til med salt og peber. Lad farsen stå i en halv times tid inden du begynder at forme kødboller af den.
Imens laver du tomatsaucen (hvis du har den klar, så kan du i stedet tage et glad rødvin og læse dameblad). Skræ løget og skær det i kvarte, kom tomatpure, hakkede tomater, et helt fed hvidløg, salt og æblecidereddike i en gryde og lad det koge - det skal småboble over hele overfladen i ca. 20 minutter. Juster evt. konsistensen, hvis det bliver tørt undervejs. Blend det med en stavblender.
Varm olien op på en pande til den er ret varm og form små valnøddestore kødboller af farsen (jeg bruger latexhandsker og triller dem mellem hænderne), steg dem til de er pænt brunede over det hele. Sørg for at temperaturen er høj, og der ikke er for mange af gangen på panden, så de koger i stedet for at stege. Når de er fine, så hæld tomatsaucen over, og lad det simre i 10 minutter. Server med en skudefuld nykogt pasta, pesto og friskrevet ost.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar