(ca. 3 dl færdig syltetøj)
500 gr. blommer
2 dl sukker (hvis du har noget hjemmelavet vaniljesukker, så brug det)
2 tomme vaniljestænger
1 citron
Skyl blommerne, fjern stenene og skær dem i kvarte. Kom dem op i en gryde med saften af en citron og sukkeret samt de tomme vaniliestænger. Lad det koge under låg i ca. 15 minutter, og fjern så låget og lad det koge ind til det tykner. Du skal ikke gå for langt væk fra det, og du skal røre rundt regelmæssigt. Hvor lang tid det tager kommer an på grydens diameter og hvor meget blus du har på den. For mig tog det ca. 1/2 time. Når du synes det ser fornuftigt ud, så kom en teske syltetøj på en lille tallerken, lad det køle af i et par minutter, og træk en finger igennem. Hvis du kan se et tydeligt spor efter din finger, så er konsistensen fin. Fyld marmeladen på et skoldet glas, evt. skyllet i atamon. Opbevar på køl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar