Uha, der er mange skoler inden for cabonara. Jeg synes kun der er en rigtig måde - der skal fløde OG æg i. Piskefløde. Nogen der er overraskede? Versionen her er elsket højt i familien, men bør ikke indtages mens man er på slankekur eller hvis man har et svagt hjerte. Den er fuldfed.
Opskriften rækker til 5 personer
750 gr. frisk pasta
250 gr. bacon i tern
1 fed hvidløg
3 dl piskefløde
3 æg
75 gr. fintrevet grana padamo (eller parmesan, hvis man er så heldig)
Steg baconen. Den skal ikke være branket fuldstændig til ukendelighed, men være et sted mellem sprødstegt og blød. Når den er færdigstegt, så pres et fed hvidløg ud på panden, rør rundt, og tag panden af varmen. Kog pastaen efter anvisning i rigeligt, letsaltet vand. Nu har du brug for at være helt uforstyrret i de næste par minutter: Kom fløde og tre hele æg ned i en gryde, og pisk uafbrudt og kraftigt til det tykner. Det må ikke koge, så har du røræg med piskefløde i stedet. Hvis du bruger en tykbundet gryde, så pas på at det ikke koger videre i bunden efter du har taget det af varmen. Det er nu familien skal sidde ved bordet, nyvaskede og klar til med hævet kniv og gaffel. Dræn pastaen, og hæld den tyknede sauce ned i pastaen sammen med bacon og fintrevet ost. Rør rundt, og server straks. Det smager godt med groft friskkværnet peber på toppen - og en kølig Chardonnay til (gerne en amerikansk en, med lidt fad). Det er en ret som ikke skal stå og vente, for så bliver den kedelig og pastaen absorberer alt saucen. Det mætter pænt meget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar