torsdag den 26. marts 2015

Rød spidskål med æble, pecannødder og bladselleri


Jeg snublede forleden over et rødt spidskål. Det er lidt en blanding af et spidskål og rødkål - en lettere form for rødkål, lidt 'nemmere' at spise, fordi man ikke skal gnave så meget i det som rødkål, og med en mildere smag. Perfekt til rå kålsalater.

1/2 rødt spidskål
1 dl multifrugtjuice
1 spsk. æblecidereddike
salt, peber
1/2 æble
2 stængler bladselleri
1 håndfuld pecannødder

Rist pecannødderne til de dufter og tager en smule farve. Sæt dem til side og lad dem køle af. Hvis du har et mandolinjern, så riv kålen fint herpå (hvis du ikke har et, og godt kan lide kål, så løb ned og køb et. Det løfter alt med kål et niveau, synes jeg, fordi man får snittet det meget finere (tyndere) end hvis man snitter det i hånden.) Bland juice, æbleciddereddike, salt og peber til en dressing, vend spidskålen heri. Sær æblet i små fine tern, skær enderne af bladsellerien - især den nederste træede ende - og skær det i fine tern. Vend det hele sammen og drys nødderne over.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar