Gnocchi

Gnocchi smager rigtig godt, enten solo, eller som tilbehør. Første gang jeg bestilte det i Italien tror jeg tjeneren grinede hele vejen til køkkenet af min elendige udtale (jeg kan stadig ikke udtale det rigtigt...). Jeg har prøvet forskellige versioner og må erkende, at der skal en vis mængde mel i for at det får den rette konsistens. I virkeligheden skal man rulle dem ud i en lang pølse, skære små stykker af som man trykker flad med en gaffel...det tager en krig. Jeg kommer dejen i en sprøjtepose og klipper stykker direkte ned i det kogende vand. Det er ikke helt så æstetisk som den 'rigtige' metode, til gengæld er det lige præcis det der gør, at vi får det relativt ofte her i huset.

500 gr. store faste kartofler
2 æg
350 gr. hvedemel
1/2 revet muskatnød
1/2 tsk. salt
50 gr. smør
(2-3 kviste frisk salvie, hvis du har)

Kog kartoflerne, og mos dem til hel fin kartoffelmos. Tilsæt mel, æg og revet muskatnød og salt, og ælt det til en samenhængende dej. Den er lidt klistret - det skal den være, ellers bliver gnocchierne for tørre. Form dejen i passende små stykker - de hæver en smule op når de koger, og kom dem lidt efter lidt ned i en stor gryde kogende, letsaltet vand. Du skal kun komme så mange i ad gangen, at hele overfladen er dækket. Så snart de flyder ovenpå er de færdige, og tages op med en hulske. Når du har kogt alle gnocchierne, så skal de steges. Smelt smørret på en pande og lad det bruse af. Tilsæt salvie hvis du har, og steg gnocchierne (pas på, at der ikke kommer for mange på ad gangen). De skal have en fin brun stegeskorpe. Drys med salt og spis enten solo eller som tilbehør. Det smager formidabelt til anderagout, til en stor bøf...

Der er dem, der kommer parmesan i deres gnocchi, men det synes jeg ikke at det er nødvendigt. Så hellere et drys oven på, når de er færdige. Man behøver heller ikke at stege dem, men jeg synes det gør en kæmpe forskel. Når de 'bare' er kogte er de lidt slimede i det og bløde.