Jeg elsker at lave mad. Og spise det. Det er vigtigt for mig at spise varieret (det er også meget sjovere) og at der står henholdsvis fiske- og vegetarretter på bordet mindst en gang om ugen. Jeg laver lige gerne indisk, thailandsk, vietnamesisk, italiensk, græsk og arabisk mad, og jeg kan godt lide at lave 'tema-uger' og fordybe mig i et køkken i en periode. Her er mine bedste opskrifter! Hvis der ikke er angivet andet, er opskrifterne til 4/5 personer – MED tilbehør.
mandag den 2. februar 2015
Vaniljeis
Jeg er ret pjattet med is, og i perioder laver jeg rigtig meget is selv, i alle mulige varianter og med forskellige teknikker. En klassiker jeg altid vender tilbage til er dog en helt simpel vaniljeparfait, altså piskefløde, æggeblommer, sukker og rigtig vanilje. Det er godt til alt - prøv en kugle i en espresso, til is, frugt, i en nøddekurv...
1/2 liter piskefløde
4 æggeblommer
6 spsk. rørsukker
1 stang vanilje
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud i en spsk sukker. Sørg for at de er skilt fint ad. Kom hele molevitten i en røreskål og pisk til det har en konsistens som flødeskum. Frys. Jo, så nemt er det. Ikke noget med at piske fløde for sig og æg for sig og blande og pyha, kæmpeopvask. Bare det hele i en skål. Frysetiden afhænger af din fryser, men efter en 4-6 timer bør den være frosset til en fin parfait.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar