tirsdag den 10. februar 2015

Icecream soda


Da jeg var lille havde jeg et ældgammelt Anders And-blad hvor Anders And og ungerne gik ind på en bar og bestilte en icecream soda. Åhr. Det lød spændende. Et par år senere fandt jeg ud af hvad det var - det lød mærkeligt. Tænk sodavand med flødeis i. Så lavede jeg det - og manner, det er godt. Særligt en varm sommerdag, men det kan drikkes/spises altid. Jeg synes at det skal være kirsebærsaft, men det er næsten ikke til at opdrive. Her er til fire store glas

1 1/2 dl koncentreret saft (Kirsebær, synes jeg.  Man kan dræne et glas kirsebær og koge lagen op med 4 spsk. glukosesirup. Vær over det som en høg, det brænder SÅ nemt på. Har jeg hørt)
danskvand
8 kugler vanilieis (eller en god købeen)

Fordel isen i glassene. Hæld saften over. Top op med danskvand - du skal ikke være for entusiastisk, så bruser det over. Nyd med ske. Det er så simpelt, og så forbandet godt....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar